På Erhvervsakademiet i Husum deltog danske og tyske kokke-elever fra grænseregionen den 7. november i konkurrencen om at blive ”Årets kokketeam”. Interreg-projektet STaRForCE stod bag konkurrencen, og eleverne stillede op sammen to og to i blandede dansk-tyske teams. Der var pres på, da de skulle lave en tre-retters menu, som blev vurderet af en erfaren jury. Deltagerne i de fire teams fik også hjælp af fire tjenerelever.